Hvad vil vi?

LandsbyHøjskolen er en organisation som har til formål at udvikle og støtte  landsbyer, som ønsker mere liv, flere involverede medborgere, nye kreative initiativer og udvikling af lokalsamfundet socialt og erhvervsmæssigt.

Navnet "Landsbyhøjskole" giver meningen på flere måder.

Hvorfor er vi her?

 

RYSLINGE INOVATIONSHØJSKOLE:

Ideen om at bruge de danske folkehøjskoler til at sætte gang i de små lokalsamfund , startede på Ryslinge Højskole på Midtfyn i 2011 til 2014. Højskoler ligger ofte placeret i landsbyer, men man har for størstedelen af tiden, mere fokus på det sker indenfor murene, end det der sker udenfor højskolens mure.

Sådan behøver det ikke at være.

 Som forstander på Ryslinge InnovationsHøjskole havde Tyge Mortensen en stærk vision om at åbne højskolen op udadtil mod lokalsamfundet.

Denne øgede udadvendthed bevirkede bl.a. opstart af mange innovative projekter, i samarbejde med aktører både lokalt og nationalt. 

I vinteren 2012 henvendte et lille lokalsamfund sig til Ryslinge Innovationshøjskole. De søgte hjælp. Deres købmand var lige lukket, skolen og idrætshallen var truet af kommunen. Man havde brug for assistance til at tænke nyt.

 

BORGERMØDER:

 

Sammen med højskoleeleverne tog Innovationshøjskolen ud til et stort borgermøde i landsbyens idrætshal og faciliterede en kreativ "højskole-aften". Det blev til et borgermøde på en helt ny måde. Tyge Mortensen og højskoleeleverne faciliterede den kreative landsbyproces, der endte i arbejdende "kaffe-klubber" - der spredtes ud i landsbyens dagligstuer. Med stor succes fik de aktiveret endnu flere af landsbyens beboere og sat mange ting igang. 

I efteråret 2012 fik Ryslinge Innovations-højskole en henvendelse fra fra By, Bolig og Landdistriksministeriet og minister Carsten Hansen. Han ville gerne mødes med unge, der levede på landet, til en debat og ide-generering om hvordan, man fremmer bosætningen i Danmarks udkant. 

 

FREMTIDENS LANDSBYER

- et kursustilbud:

Ryslinge Innovationshøjskole lagde ramme til dette møde med ministeren, hvor han mødte ikke bare højskoleeleverne, men også 100 andre unge der var troppet op. En af ideerne, der kom frem på dette møde, var netop at opstarte "sommer-højskole for fremtidens landsbyer"

I august 2013 samledes således over 50 kursister på Ryslinge Innovationshøjskole til et sommer-højskolekursus over 5 dage. Her prøvede man metoder af til aktivering af landsbyer. Kurset blev en stor succes. Ikke mindst fordi der konkret var involveret en kommune og 4 landsbyer i kurset, ud over landdistriktsministeriet selv.

Rudme-modellen blev lanceret på dette kursus, og kan ses her: KLIK

Flere og flere lokalsamfund henvendte sig til Ryslinge Innovationshøjskole og højskolen gennemførte mange "højskole-aftener" efter "Rudme-modellen". Modellen spredte sig på den måde via højskolens udadvendte aktiviteter.

Af behovet for at hjælpe lokalsamfund i krise opstod ideen om at mødes på "højskole-vis" med Grudtvigs tanker om folkelig oplysning og oplivning i bagagen.

Da det i begyndelsen af 2014 blev klart at Ryslinge InnovationsHøjskole ikke kunne fortsætte med innovation og iværksætteri som koncept for de lange højskolekurser, valgte man at flytte de udadvendte aktiviteter over i Landsbyhøjskolens regi, som herefter blev en selvstændig fungerende organisation.

 

PIA DUUS JENSEN

I foråret 2014 blev Pia Duus Jensen tilknyttet Landsbyhøjskolen. Hun var selv engageret i en relativ ny øko-landsby og journalist fra DR. Hun overtog kursusledelsen og PR-arbejdet for de involverede lokalsamfund.

EFTERÅRSHØJSKOLEN

Sommerhøjskolen blev i 2014 til en Efterårshøjskole og udvidede sit koncept til 4 samarbejds-kommuner og 5 case-landsbyer. Kurset skabte grobund for yderligere aktiviteter og samarbejder i hele landet. Fokus er stadig på at styrke fællesskaberne og fremme handlekraften på lokalt niveau. Fra 2015  flyttes Landsbyhøjskolens 4 dages kursus rundt i landet. Indtil videre på Gråsten Landsbrugsskole i Sønderjylland, samt på Bosei Idrætshøjskole ved Præstø

HØJSKOLE - en ny måde at mødes på:

Tanken om at bringe "højskole" ud i samfundet er det drivende. Højskole er en dansk opfindelse - en art 'social innovation' kan vi kalde det. Måske siger det derfor kun danskere noget. Men dem der har oplevet et "højskole-ophold", kender højskolen som et magisk rum, hvor  barriererne mellem mennesker nedbrydes og et meningsskabende fælles "VI" opstår. Det er et sted, hvor man sættes fri i kraft af fællesskabet. Et sted, hvor vi ikke bedømmes eller puttes i kasser, men frit kan yttre os, og deltage i skabende fælleskab med andre, som alle har den vigtige fælles vision, at skabe et levende og rigt liv.

Højskole er på den måde en underlig ting der vanskeligt kan italesættes som andet en det hus der indeholder højskolen. Men huset er ikke højskolen. Højskole er det der opstår mellem mennesker.  

Højskolerne har haft stor historiske betydning for Danmarks samfunds-udvikling. Det har Landsbyhøjskolen en vision om den også skal have i fremtiden.

Vores tese er, at vi igen har brug for højskolen - mere end nogen sinde måske. Vi har brug for de fristeder og betydningsfulde mødesteder de har været og er. Når man betragter "højskole" på den måde, er det sjove og det vigtige, at højskoler ikke behøver at være i bestemte bygninger. Det er en måde at være sammen på.

 

FORSAMLINGSHUS KULTUREN

I landsbyerne ligger forsamlings-husene. Forsamlingshusene dannede tidligere rammen om nogle af de samme ting som højskolerne. Der blev afholdt foredrag, advendtsmøder, debataftner, årstidsfester mm. Man mødtes til gymnastik, idræt og mange andre fritids aktiviteter. Forsamlingshusene var derfor en meget vigtig brik, til styrkelse af sammenholdet og handlekraften i de mindre byer i Danmark.

Når vi tager på højskole, eller går til et højskolemøde, så går vi ind i et mentalt rum, hvor ordet flyder frit, energien sprudler og glæden af at skabe ting sammen nedbryder grænser og giver den enkelte oplevelsen af mening med tilværelsen. Det gode liv.

Idag har os der lever i landsbyerne brug for igen at kunne samles om de fælles udfordringer der skal løses. Mange forsamlingshuse er idag forfaldne og ligger ubrugte hen. Den kultur forsamlingshusene i sin tid dannede rammen om, er mange steder synet hen.

Vi har brug for at genskabe forsamlings-huskulturen - men tilpasset en ny tid.

I nogle landsbyer har man taget sagerne i egen hånd og bygget kultur- og multihuse, for netop at skabe bedre rammer om det fælles liv. Men det er ikke nok med nye mure. Selve kulturen, ånden og handlekraften i landsbyen har brug for at blive vitaliseret. 

Det er her Landsbyhøjskolen kommer ind i billedet. Enten inviteres vi af byens beboere eller af kommuner, der som vi, har visioner om mere borgerinvolvering , større lokalt engagement og handlekraftige fællesskaber. 

Landsbyhøjskolen tilbyder faciliterer borgermøder, holder pep-talks ogforedrag, laver kurser, og igangsætter projekter og aktiviteter.

Vi glæder os til at mødes med jer der går op i lokalsamfundsudvikling. Det vigtige her i livet er ikke HVAD vi HAR - men HVEM vi er sammen med og hvad Vi kan skabe sammen.